Jørn Waldeier voksede op med branchen tæt på. Hans forældre drev en pejsebutik i Esbjerg, hvor Jørn arbejdede og gennem årene opbyggede en stærk viden om markedet, leverandørerne, produkterne og ikke mindst de mennesker, der var en del af branchen.
Det blev fundamentet for hans videre rejse. Med sit branchekendskab begyndte Jørn at køre rundt til pejseproducenter i hele Europa for at sælge kvalitetshandsker og andre tilbehørsprodukter. Det blev til mange kilometer på de europæiske landeveje, men også til noget langt vigtigere: stærke og langvarige kunderelationer.
Et stærkt netværk
Mødet med producenter og kunder på tværs af Europa skabte et stærkt netværk og en værdifuld viden, som blev afgørende for den videre udvikling. Flere af de kunder, Jørn mødte på sine første ture, er stadig kunder hos QUICKFIRE den dag i dag.
Samtidig havde Linda Lindgren opbygget stor erfaring med indkøb fra Fjernøsten.
Hvor Jørn havde det dybe branchekendskab og de stærke relationer i Europa, havde Linda erfaringen med international sourcing, leverandører og indkøb.
Linda fandt leverandører, der kunne levere kvalitetshandsker og tilbehørsprodukter, som levede op til de krav, QUICKFIRE og kunderne stillede. Gennem årene opbyggede vi sammen stærke og langvarige relationer til leverandører i Fjernøsten – relationer, som flere af dem stadig er en del af QUICKFIREs netværk den dag i dag.
De to kompetencer supplerede hinanden og blev fundamentet for deres fælles virksomhedseventyr med udgangspunkt i deres fælles passion for iværksætteri.
&w=1920&q=75)
Fra handel til egen produktion
I 2001 grundlagde Linda og Jørn Heipa ApS. To år senere, i 2003, blev QUICKFIRE ApS grundlagt.
De to selskaber blev drevet parallelt og udviklede sig hver især, men med en fælles forståelse for branchen og en stærk ambition om at skabe værdi for kunderne.
Med tiden voksede virksomheden, og fokus udviklede sig fra ren handel til også at omfatte produktudvikling og egen produktion.
Et vigtigt skridt på rejsen var i 2018, hvor de etablerede egen fabrik i Serbien inden for optændingsprodukter, hvilket gjorde dem i stand til at levere og servicere danske – og internationale kunder både hurtigere og mere effektivt i selve sæsonen.
Det var et naturligt næste skridt for en virksomhed, der ønskede at udvikle egne produkter og tage et større ansvar for både kvalitet, produktudvikling og leveringssikkerhed.
Siden er både produkter, kompetencer og produktion løbende blevet udviklet. Det har været en vigtig del af transformationen fra en traditionel handelsvirksomhed til en virksomhed med egne produkter, egen produktion og et bredt internationalt udsyn.
&w=1920&q=75)
2020 – ét samlet QUICKFIRE
I 2020 tog historien endnu et vigtigt skridt.
Heipa ApS og QUICKFIRE ApS blev fusioneret til én virksomhed: QUICKFIRE A/S.
Fusionen samlede mange års erfaring, kompetencer, produkter, leverandørrelationer og kunder under ét fælles navn. Samtidig blev retningen tydelig:
Alt inden for ilduniverset skulle være QUICKFIREs kerneområde.
Det samlede virksomhedens mange års erfaring omkring det, der altid havde været omdrejningspunktet – ilden, ildstedet og alt det, der hører til.
&w=1920&q=75)
Mere end 25 år med relationer
Selvom QUICKFIRE har udviklet sig markant siden begyndelsen, er nogle ting ikke ændret.
Virksomheden er bygget på stærke værdier: ordentlighed, respekt, tillid og samarbejde.
Det har været den røde tråd gennem hele historien – fra Jørns første ture rundt til Europas pejseproducenter til den internationale virksomhed, QUICKFIRE A/S er i dag.
For Linda og Jørn har det altid handlet om mere end at drive en forretning. Det handler om at skabe produkter af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser, levere et højt serviceniveau og være en værdifuld samarbejdspartner, man kan stole på.
Og først og fremmest handler det om relationer.
Mange af QUICKFIREs kunder har været med siden de første år. Nogle relationer går mere end 25 år tilbage og har udviklet sig i takt med både kundernes og QUICKFIREs virksomheder.
Det er vi stolte af og en historie, vi fortsat skriver på.
&w=1920&q=75)
Menneskene bag QUICKFIRE
Gennem årene er QUICKFIRE vokset – ikke kun i produkter, kunder og markeder, men også som team.
Undervejs er dygtige og engagerede medarbejdere kommet til og har hver især været med til at forme den virksomhed, QUICKFIRE er i dag. Med forskellige kompetencer, erfaringer og perspektiver har teamet været en vigtig del af rejsen og af den fortsatte udvikling.
For Linda og Jørn har det altid været vigtigt at bygge en virksomhed, hvor mennesker trives, tager ansvar og løfter i fællesskab. For det er gennem samarbejdet mellem mennesker, at idéer bliver til virkelighed, udfordringer bliver løst, og virksomheden hele tiden kan bevæge sig fremad.
Mange af medarbejderne har været en del af QUICKFIRE i mange år, mens andre er kommet til senere. Fælles for dem er engagementet i virksomheden og ønsket om at skabe den bedste løsning for vores kunder og samarbejdspartnere.
&w=1920&q=75)
Teamet er i dag en vigtig del af QUICKFIREs identitet. Det er medarbejdernes viden, erfaring, engagement og forskellige kompetencer, der hver dag er med til at føre historien videre.
For QUICKFIRE handler det ikke kun om, hvad vi skaber, men også om hvem vi skaber det sammen med.
Hele QUICKFIRE-teamet vil glæde os til at byde dig velkommen til QUICKFIRE A/S
Velkommen til QUICKFIRE.
Linda Lindgren & Jørn Waldeier
&w=1920&q=75)
Ilduniverset
I dag har virksomheden fuldt ud omfavnet "Ild Universet", og dedikerer sin strategi og fokus på at levere og udvikle kvalitetsprodukter indenfor forskellige optændingsprodukter, handsker og tilbehør til hele optændingsbranchen.
Produktudvikling og forbedringer er en stor del af vores identitet, idet det er vigtigt for os at følge den udvikling samt de tendenser, som der er på de forskellige markeder.
Med vores innovative løsninger har vi opnået et værdifuldt og langvarigt samarbejde med vores kunder.
&w=1920&q=75)
Produktsortiment
Vi går ikke på kompromis med kvaliteten eller leveringssikkerheden. Vi bestræber os på at have både attraktive og konkurrencedygtige priser.
Vi er kendt for at være en løsningsorienteret leverandør, som gør alt for at imødekomme kundernes ønsker.
Vi har et meget højt serviceniveau, leveringssikkerhed samt kvalitetskrav og som ekstra service kan vi tilbyde lagerføring af dine varer ud fra en given rammeordre, hvilket gør det muligt for os at levere til dig indenfor få dage og dermed undgå udsolgte situationer i produktionen eller på lageret.
&w=1920&q=75)
&w=3840&q=75)
&w=3840&q=75)



